Carsten Kissmeyer har været borgmester i Ikast og Ikast-Brande Kommune perioden 2002 til 2017. Aktuelt er Carsten medlem af Folketinget og regionsrådet i Region Midtjylland. Carsten Kissmeyer har desuden arbejdet 27 år som hhv. underviser, uddannelsesleder og direktør.
Vi har alle brug for et lys for enden af tunnelen. Jeg har i dag præsenteret min og Venstres vej ud af corona.
Konkret foreslår vi en gradvis åbning fra næste uge og frem til, at alle danskere over 50 år er blevet vaccineret. Det forventes at være i begyndelsen af maj. Til den tid er risikoen for både indlæggelser og dødsfald reduceret markant, og vi vil kunne åbne Danmark helt.
Danskerne skal have et perspektiv for genåbningen af Danmark. Vi skal kunne se de forskellige trin i en gradvis og fleksibel genåbning. Så vi alle ved, at det kun er ved en fælles indsats, at vi kan tage næste skridt frem og åbne mere.
Omkostningerne ved en fortsat nedlukning begynder at være meget voldsomme. Det gælder både i forhold til danskernes trivsel, ensomhed og sundhed, men det gælder også i forhold til de mange virksomheder og ikke mindst små selvstændige, som lige nu kæmper for deres overlevelse.
Derfor begynder det at haste med en plan for genåbningen af Danmark. Det går ikke, at regeringen holder danskerne hen. Vi bliver nødt til tage hul på det her spørgsmål, selvom det er svært. Så Christiansborg tager danskerne alvorligt.
Det er baggrunden for vores forslag, som vi ser frem til at drøfte med regeringen. Har I kommentarer, så del dem gerne her.
Læs vores tre faser for Venstres vej ud af corona her:
1. FLEKSIBEL GENÅBNING
Danmark åbnes gradvist hver 14. dag, såfremt der er styr på smitten. Der udarbejdes en nærmere plan, så danskerne kan se de politiske prioriteringer. Venstre foreslår, at vi starter med grundskoler, høj- og efterskoler, liberale erhverv og større butikker. Det testes regelmæssigt, og vi er klar til hurtigt at lukke ned lokalt, hvis nødvendigt.
2. FULD GENÅBNING
Danmark åbner helt, når alle danskere over 50 år er vaccineret. Det forventes at ske omkring begyndelsen af maj. Risikoen for både indlæggelser og dødsfald vil være reduceret markant på det tidspunkt. Der indføres et coronapas for brug af natteliv, koncerter og andre begivenheder med risiko for stor smittespredning. Er du vaccineret eller har en negativ test eller en antistof test, vil det gælde som coronapas. Afhængigt af smitten kan der være behov for enkelte restriktioner.
3. GENOPRETNING
I slutningen af juni forventes alle danskere at være vaccineret, og samfundet bør kunne åbnes uden nærmere restriktioner. Der holdes godt øje med virusmutationer, og vi ruster Danmark til løbende at vaccinere og have styr på smitteopsporing. Vi sørger for at få gang i erhvervslivet og indhente det sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige efterslæb, som er opbygget under nedlukningen.
Venstres forslag til en genåbning afhænger af udviklingen i vaccinationer, smitte og indlæggelser.
S-regeringen er gået skatteamok og har hævet skatter og afgifter for op mod 12 milliarder kroner. Det er den helt forkerte vej midt i en økonomisk krise, hvor tusindvis af danskere har mistet deres arbejde.
I Venstre vil vi styrke danske virksomheder, som skaber de gode arbejdspladser i hele landet. Vi foreslår at hæve fradraget for forskning og udvikling og lette skatten på arbejde, så man beholder flere af ens egne penge og kan sætte gang i forbruget💙👍
Mange har brug for mere omsætning - særligt f.eks. i oplevelsesindustrien. Så nu er chancen for at forkæle sig selv og sin familie i det tidlige forår tilstede. Forhåbentligt med langt færre Covid19 restriktioner😊
Endelig! Efter hård kamp får danskerne nu de sidste to ugers feriepenge frigivet. Tusind tak til alle de blå partier for et godt samarbejde om at lægge pres på regeringen 👍💙
CV
5. juni 2020
Uddannelse
Cand.Oecon
Pædagogikum/handelsfaglærereksamen.
Suppleret med en række kurser, seminarer, studieophold
o.l. inden for ledelse, IT, offentlig økonomi, planlægning m.v.